Tømrerfirmaet Jørgen Sørensen

Kære Brian og Mette

Tak for den gode snak! 

Jeg føler vi er et rigtig godt match og har mange værdier til fælles, hvilket er et godt grundlag for et succesfuldt samarbejde. Jeg har kigget lidt på nogle af de ting som jeg synes vi skal arbejde på – og er i den forbindelse glad for, at i er indstillet på et langvarigt samarbejde som giver os tid og mulighed for at få løst opgaverne ordenligt. 

Jeg synes vi skal have lavet en ny hjemmeside og udvidet indhold – både billeder, video og tekster – markant. Vi skal tænke “fremtiden” ind i den gøre den klar til den dag vi ønsker et skifte i navn og logo. Vi skal samtidig have den klargjort til at modtage trafik for den annoncering vi kommer til at køre. Jeg kan se at der ikke er oprettet Google Ads, analytics, Facebook Business Manager mv. 

Sideløbende med hjemmeside-udarbejdelsen vil jeg anbefale et professionelt annonce-setup som rammer målgruppen med de budskaber vi gerne vil have ud og arbejde. Der skal vi have nogle gode snakke om, hvad det skal være. Derefter udvikler og optimerer vi annonceringen som bliver skabt og sikrer den rette eksponering og (forhåbentligt) en masse henvendelser :-). 

Der er masser at tage hånd om, så jeg har lavet et udkast på, hvordan et fast samarbejde mellem Keydesign og TJS kunne se ud.  

Ved et fast samarbejde på 6 timer pr. uge vil jeg tilbyde jer 15% rabat på vores standard timepris (695 – 15% = 590,00 kr. pr. time). ca. 15.000 kr. pr. mdr. Alle priser er ekskl. moms. 

Indeholdt i en sådan aftale løser vi nedenstående opgaver for jer.  

Det vi vil

Med et fast samarbejde med Keydesign får Tømrerfirmaet Jørgen Sørensen en komplet samarbejdspartner til håndtering af markedsføring og synliggørelse af virksomheden. Vi sætter hver uge fast tid af i kalenderen til at effektivisere og optimere, samt skabe nyt blikfang og content. Med et samarbejde sikrer vi, at der ikke går stilstand i markedsføringsprocesserne og at der hele tiden bliver fulgt op på den data vi modtager. På den måde tager vi os af alt det, der kan være svært at overskue, men utroligt vigtigt for succes.

Vi kan tage hånd om alt der omhandler markedsføring, med alt fra annoncering til webudvikling, men også storytelling samt løbende at skabe nyt content. 

Vi har her lavet en liste med de punkter, som et fast samarbejde bl.a. vil indeholde:

• Udarbejdelse og opdatering af hjemmeside

• Generering og bearbejdning af leads

• Dataanalyse og rapportering

• Google Ads – søgeord

• Google Display Banner / HTML5

• META annoncering

• Organiske fortællinger på Facebook

• Storytelling

• Udarbejdelse af 3D visualiseringer

• Billede, video & drone

• SEO-optimering af hjemmeside

• Rådgivning og idéudvikling

• Annonceopsætning til trykte medier

• Udarbejdelse af evt. katalog

• Udarbejdelse af grafisk linje

• Udarbejdelse og vedligehold af CRM-system

• Udarbejdelse af tekst-materiale

• Og meget mere…

3D visualiseringer

Som jeg har nævnte nogle gange, så er vi rigtig dygtige til at skabe inspirerende 3D visualiseringer i højeste kvalitet. Jeg tror godt vi kan anvende det ved flere typer opgaver for jer. Måske kan vi tænke det ind i renoverings-opgaver, synliggørelse af løsninger på større byggerier, evt. visualiseringer af nogle af løsninger fra Inventariet mv.

Se eksempler her nedenfor, hvordan vi har udarbejdet og brugt 3D for andre kunder. 

Levende billeder

Afspil video

Galleri blandet

Et udvalg af vores andre 3D visualiseringer

Vil du lære os bedre at kende ?

Portfolio